Melodi: Jeg har min hest jeg har min lasso
På denne glade aften i muntre
venners lag,
vi synger vil en vise – ret om en
kilden sag.
Det er om Frits med rullekraven,
den lillefyr lidt syd for maven.
Han skal i aften ha’ en vise,
men kan ham ikke noksom prise.
Når ejermanden føler, at
væsketrykket sti’r
så randt afsted til stedet, hvor
sluppet fri den bli’r.
Nog’n holder tommelfingeren over
og andre leger lidt for sjov
og nogen holder ikke ve’ den.
Der er så mange måder at lade
vandet på,
de fleste mænd blot hælder det ud
på må og få.
Men der er også dem, der plasker
i kummen, så det rigtig sjasker.
Hos andre stiller strømmen glider
lange Wc-kummens blanke sider.
De fleste mænd jo står op til
dette lille job,
man bli’r så dejlig lettet i både
sjæl og krop.
Men pas på strålen, hvis den
driller,
så hurtigst muligt man indstiller,
så ej den går gale veje,
det kræver nogen røgt og pleje.
Når trykket så er lettet i vores
lille ven,
så næsten akt jo kommer, hvor vi
skal ryste den.
Det er jo ikke blot en pølse,
det gøres skal med virk’lig føl’se.
Har man kultur – så fire gange
det er jo ej en haveslange.
Som oftes hænger fyre i lodret
stilling ned,
men det kan sikker hænde, den også
står på sned.
Så er det li’som den vil nikke,
Så skal man ikke stå, men ligge,
Så skal man nemlig ikke tisse,
så har men mere lyst til
(strøget af censur)