Melodi: I en kælder sort som kul
Hvem er det der sidder der
og er så fornøjet?
Smukt med fremadvendte tæer,
nysselig i tøjet.
Det er xx ser I nok,
hun er ikke noget pjok
på sølvbryllupsdagen
er hun bare sagen.
xx er et dejligt skår,
ret en laber larve,
men nu ned af bak´det går,
hun vil miste farve.
Hagerne bli´r flere og flere
rynkerne man bedre ser,
hun bli´r uden løvn
som en høne i røven.
Men det gør da ikke spor
at hun har nogen deller,
ældre damer skal ej knur´
det er smil der tæller.
Selvom håret bliver gråt
skal du bare gi´det blåt,
så som sølv det skinner,
det gør ældre kvinder.
Ak og snart så må hun ha´
nogle længre arme,
hvis avis hun læse ska´
hun bli´r fuld af charme
og hun stifter nok en klub
hvor de sidder med en lup
for at se hinandens
rynker dybt i panden.
Du må hel´re spare op
til en ansigtsløftning
og massage til din krop
det må til en drøftning.
Hvis det bli´r for dyrt for dig
hjælper vi selvfølgelig
gikken, gukken, gakken
sæt en klemme i nakken.
Tjimda-da for xx her
tjimda-da for livet,
det er sure rønnebær
det er ganske givet.
Men hver alder charme har
blot man med humør det ta´r
og i livet smovser
smid de uldne bowser.