Melodi: Sneflokke kommer vrimlende
Så er den over os igen – den jul, hvortil vi har set hen,
og alt er kaos, simpelthen, nu kører karussellen.
Problemerne, de er i år de samme, som de var i fjor:
Hvem ska’ nu huse svigermor, og hvem ta’r tante Ellen?
Når det er sat på plads, så bli’r det næste gaverne, man gi’r.
Hvad pokker får man for en tier, som flot sig præsenterer?
Så farer man i byen ud og handler – ja, men herregud!
Det her – det gi’r jo underskud, budgettet krakelerer!
Det ka’ vi ikke ta’ os af, for vi ska’ nemlig osse ha’
en gås og så dethalve af en gris, som skal parteres.
Og sylte – ja og ost og sild (den sidste, den ska’ helst i dild!)
og der ska’ øl og drammer til, når silden ska’ serveres!
Vaniljekranse ska’ vi ha’, og osse bruge kager, ja.
Så bages der den ganske da’ – de rækker nok til sommer.
Og juletræet pyntes pænt, og der skal gøres ekstra rent,
så man kan være det bekendt, når gæsterne de kommer!
Og sådan bli’r det ved og ved med ræs i en uend’lighed,
så man vel nærmest er slidt ned, når man skal til at hygge.
Man kan nok påstå, at i fald det lykkes én at undgå knald
i låget – er ens hjerneskal helt givet af de tykke!
Til allersidst – det ved vi dog, når gåsen den er ble’t til skrog,
desserten konsumeret, og man lidt på remmen slækker.
Så er det faktisk meget rart (man var vist forud bare sart).
Nu står det atter ganske klart, at julen den er lækker!
Så la’ os slutte denne sang, og la’ os så endnu en gang
her under festlig bægerklang, tilønske varmt hinanden:
At det må sådan for os gå, at vi en herlig jul må få.
Det må vi hel’re skåle på: Salut for julemanden!