Melodi: Molak molak mak mak mak
Se Aalborg har et monument,
hvor pigen står med gåsen,
og jeg har selv set, at hun har
en mængde hår på
hodet: Molak, molak o. s. v.
En murer stod på sit stillads –
og hejste I en trisse
så råbte konen op til ham:
»Kom ned og få lidt
kaffe«.
Min buldog og min danske hund
er nogle sære tosser,
hver gang de ser mig bider de
i mine rede
rejser.
Kinesere, Japanere,
Mongoler de er gule,
de har en egen sjov maner,
når de skal tIl at
spise.
På biltur spurgte pigen mig:
»Må jeg styr mokkebikken?.
Jeg svared: »Ja, det må du godt..
så tog hun mig på
ordet.
Og sig mig lillesøster,
hvorfor du mig aldrig trøster,
og giv mig lov at kysse
dine faste runde
kinder.
Jeg så et par I skoven hist.
men ingen tror mig næppe.
de talte om at lægge sig –
og prøve på at
sove.
Når pigen sidder så genert
og flytter sig i bussen,
så er det kun fordi det klør
I hendes runde
næse.
I Rold skov stod en mand en dag
og saved brændeklodser.
Og hver gang saven den slog smut,
så skar han sine
fingre.
På bakken mødte jeg to pier,
den ene hun hed Musse,
og I må tro mig, når jeg sir,
hun had en mægtig
hat på.
Jeg tog et bad fra åben strand,
en dag jeg var ved Skagen,
og vandet nåede mig lige akkurat –
til hagen.
Se, selv om du med politiet
står og kissemisser,
du bli’r noteret, hvis du midt på gaden
står og drikker.
Nu slutter vi med køkkentøsen,
der blev kaldt for Sidse
hun had en stor og møjbeskidt
og fedtet flosset
kittel.
Men nu skal visen sluttes af,
det si’r jeg uden tøven,
og så kan I forresten ta’
og rende mig i
Måsen.
Molak molak o. s. v.