Melodi: Hist hvor vejen slår en bugt
Ih, hvor har jeg glædet mig
til idag for nu er jeg
konfirmeret og til fest
og er festens hædersgæst!
Glade smil hvorhen jeg ser,
kan man ønske sig no’et mer’?
Tak fordi I alle kom
for at være fælles om
glæderne med mig at dele –
dagen gøres til et hele!
Da jeg op i kirken kom,
var min hjerne ganske tom!
Trosbekendelsen med mere
husked’ jeg kun med besvær!
Mus i maven havde jeg,
alvoren gik op for mig!
I min kjole fin og hvid
føltes det som evig tid!
Men det fik da også ende,
og mod hjemmet ku’ vi vende!
Man er faktisk lidt genert,
når man så’n bli’r konfimer’t,
og de mange taler får
om de voksnes levekår!
Man bør ikke skynde sig,
men ska’ bli’ i barnets leg!
Husker I hvor det er svært
og jeg synes det er sært:
Barn det er jeg ikke mere,
voksen er jeg ikke heller!
Mor og far har glædet sig
til at holde fest for mig!
Tusind knus, det ska’ I ha’!
Dette er en herlig dag!
Tak for alt, som jeg har få’t
gaver, fest og gode råd!
Jeg vil gøre, hvad jeg kan
for at tage det “som en mand”:
Leve livet til jer’ ære –
stolt ved jeres barn at være!