Melodi: Ræven er ude med halen så lang
Tanker ved et sølvbryllup
Nu skinner solen på sølvbrudeparret
Flaget er oppe, de venter lidt spændt
Hvad er vel lykke? de har måske svaret
I deres øjne er lysene tændt
Et par tilfredse og livsglade værter
Siger velkommen, og frydes derved
Vel er der plads til os i deres hjerter
mens natten sænker sig, solen går ned
Brusende, stormfulde var vi som unge
Livet var langt, ingen ende man så
I horisonten var skyerne tunge
Men de var meget langt væk, i det blå
Så på et tidspunkt stagnerer det hele
Hvor skal vi hen? – hvad er meningen med?
Alt er så stort, man blir nødt til dele
To får hinanden og finder et sted
Livet begynder nu rigtigt at ligne
og vi skal vise alt, hvad vi formår
Verdens problemer, dem gør man til sine
Er vi mon rede? – men tiden den går
Så efterhånden vil kravene stige
Vi følger med, gør det bedste vi tør
Livet er hårdt, men er skønt uden lige
Alt som forandres, blir aldrig som før
Jobbet bestået! – men intet er omme
Vi er de unge, som vi én gang var
Stærkere, ser vi, at stuerne tomme
Råber på udlængsel, frihed og svar
Så er det tid til den vigtigste prøve
Klarer vi den, bliver sølvet til mer
Livet er nu, ingen tid til at tøve
Tro på hinanden, hvad end der så sker
Poeten