Melodi: Bamses fødselsdag
Til alle her at sige tak, det er for mig en glæde,
det gælder jer der gav mig festen, jer der kom til stede.
Netop her i kertens skær,
dukker minder frem især,
sjove dage, munter leg,
jeg fandt på livets vej.
Forkælet blev jeg måske lidt af venner og familie,
uartig var jeg måske tit, men ikke spor med vilje.
Netop ved at have “tjeck”,
virker man måske lidt kæk,
frækhed tænker jeg ej på,
det kan I nok forstå.
Om hjælp til skolesagerne, jeg aldrig gik forgæves,
I gjorde hvad I kunne i en tid, hvor meget kræves.
Men til et “professorat”,
er jeg endnu ej parat,
meget mer´skal puttes ind,
og fæstnes i mit sind.
En tak til MOR og FAR for alt, fra da jeg kom til verden,
jeg håber jeg kan glæde jer, hvor end jeg får min færden.
Hver og en der kom i dag,
her i vores muntre lag,
vil vi råbe højt HURRA,
for både MOR OG FAR.