Melodi: Min Amanda var fra Kerteminde
Kære brudgom! Ros din søde kone!
Ægteskabet bli’r en herlig leg,
blot du altid i en kærlig tone
hvisker ømt: >Min skat, jeg elsker dig!<
I skal gerne være gode venner,
værn din brud, så hun sig holder ung;
du skal bære hende blidt på hænder
til engang måske hun bli'r for tung!
Kære brudgom! Ros din søde kone,
når til dig hun laver liflig mad;
med fornuft hun bruger hver en krone
ganske let hun gør dig mæt og glad!
Skulle middagsmaden smage sveden,
skal du bare være rigtig klog,
straks din mage føler kærligheden,
når af dig hun får en kogebog!
Kære brudgom! Ros din søde kone,
som til gengæld kalder dig en knop,
når du jeres gulve pænt vil bone,
og tre gange daglig vasker op!
Du må aldrig være morgengnaven,
lad din kone hvile veltilfreds,
mens du går og river skidt i haven,
luger kønt og slår det grønne græs!
Kære brudgom! Ros din milde kone,
sæt på hendes store omsorg pris,
som en dronning skal hun rigtig trone
stolt i jeres lille paradis!
Du skal dyrke hvidkål og radiser,
virke tro og smukt som havemand,
hente styrke i den frugt du spiser
til din gerning ud i ægtestand!
Kære brudgom! Ros din snilde kone!
Hun i jeres hjem vil sprede sol,
som en lille yndig anemone -
skønt i dag hun er en bly viol!
Kære brudepar! Nu lunt i reden
I til ro som ægtefæller går!
Længe leve jer og kærligheden,
gid, det går jer godt i mange år!