Melodi: Jeg plukker fløjlsgræs
Så hvid som sneen du her i kjolen
står fin og flot som vor konfirmand.
Og flaget vejrer i dag i solen,
og gæster kom fra det ganske land.
Ja, du i dag jo er hædersgæsten,
vi alle sammen besluttet har,
at du skal drilles ved hele festen,
det må du gøre dig ganske klar.
Det var i Herning, dér midt på heden,
du kom til verden så stor og sund.
Der tre prinsesser nu var i reden,
og lille du vejed´ otte pund.
Men nu, Malene lille og vågen
på første række i kirken sad,
og det er bedre end stor og doven,
når mor det siger, du bliver glad.
Du ganske tydelig var som lille,
for neden trappen din gråd tog til.
Vi nemt forstod, hvad du gerne ville,
ja, bæres op du så gerne vil.
Du sagde bæp når du mente penge,
og ofte måtte vi le af dig.
Malene, du fik ej lommepenge
for ingen lommer var i dit tøj.
Du var så heldig, at vi var mange,
der kunne lære dig lidt af hvert.
Ja, Metti lærte dig mange sange –
at synge havde I begge kært.
Og ja, Malene, du af din Kille
de små tabeller fik hurtigt lært –
fem, seks år var du, – ja, ganske lille,
men det for dig ikke var så svært.
Du med de store har mange glæder,
til Smilets By du nu gerne ta´r.
Og for Malene det er det bedste,
når hendes Remo har maden klar.
Først Tivoli og så hjem til Remo
og dobbelt op ja, det kan kan du li´,
og til dessert: (ja, det er det go`e)
i kassevis spises Toffifee.
Vi ved, at det nu er noget andet,
du bruger STORE og LILLE til.
Du sms´er til jydelandet,
når du med dem gerne sludre vil.
Og med kusinen du gerne tjatter,
når hun er online i Silkeborg.
På MSN I to længe pjatter,
I ordner verden – og far og mor.
Malene savner jer – store piger,
det siges tit, – og vi glæder os,
når ind i mellem beskeden siger,
at I en week-end besøger os.
Vi griner, pjatter og pusler længe
med tusind brikker vi hygger os.
Vi spiller kort med de gamle penge,
og vi om slikskålen gerne slås.
Nu vores Mette har Rasmus med sig,
velkommen til dig skal lyde her.
Malene nyder at tjatte med dig,
når du på ski langt fra hjemmet er.
Og her forleden, da sagde Malle,
da du fra Alperne vendte hjem:
Åh Mor, jeg vil også se ham Ralle,
ja, hendes tanker de klart kom frem.
Malene du er en dejlig pige,
du er så flittig og sød og rar.
Og om din skole vi kun kan sige,
du altid lektierne klaret har.
Og nu på skolen hver dag du jobber,
du sætter bøger på plads med smil.
Og skillinger ned i lommen hopper,
du er omhyggelig og stabil.
Vi kender også den anden side,
når gulvet ikke kan ses hos dig.
I flere uger du intet gide
og mest af alt irriterer mig
..
Når du så siger – rask i replikken:
Jeg vasker op og helt uden løn –
du bliver spydig og vældig stikken,
så atmosfæren den er ej køn.
Du på din skole optræder gerne
med lys i hånden og krans i hår.
Det i december jo er moderne,
og som luciabrud stolt du går.
Forleden var det som Lille Line,
du hovedrollen i stykket bar.
I dialog med replikker fine,
du hele tiden var ganske klar.
Du spilled´ fløjte, da du var lille,
nu klarinetten du mestrer flot.
Det glæder alle, at du kan spille,
og Christa si´r: Det går alt for godt!!
Hver torsdag til harmoniorkester
med klarinetten du finder vej.
De høje toner du dygtigt mestrer,
men du for fremmede spiller ej.
Du som rosinen i pølseenden
har mange fordele på din vej.
Og mens der stadig er blæk i pennen
et STORT TIL LYKKE vi giver dig.
Malene, du er vor store pige,
du ønskes lykke på livets vej.
Og her til slut vil vi gerne sige,
at du skal vide – vi elsker dig.