Til Malenes konfirmation

Print Friendly, PDF & Email

Melodi:  Jeg plukker fløjlsgræs

Så hvid som sneen du her i kjolen
står fin og flot som vor konfirmand.
Og flaget vejrer i dag i solen,
og gæster kom fra det ganske land.
Ja, du i dag jo er hædersgæsten,
vi alle sammen besluttet har,
at du skal drilles ved hele festen,
det må du gøre dig ganske klar.

Det var i Herning, dér midt på heden,
du kom til verden så stor og sund.
Der tre prinsesser nu var i reden,
og ”lille du” vejed´ otte pund.
Men nu, Malene – ”lille og vågen”
på første række i kirken sad,
og ”det er bedre end stor og doven”,
når mor det siger, du bliver glad.

Du ganske tydelig var som lille,
for neden trappen din gråd tog til.
Vi nemt forstod, hvad du gerne ville,
ja, bæres op du så gerne vil.
Du sagde ”bæp” når du mente penge,
og ofte måtte vi le af dig.
Malene, du fik ej lommepenge
for ingen lommer var i dit tøj.

Du var så heldig, at vi var mange,
der kunne lære dig lidt af hvert.
Ja, Metti lærte dig mange sange –
at synge havde I begge kært.
Og ja, Malene, du af din Kille
de små tabeller fik hurtigt lært –
fem, seks år var du, – ja, ganske lille,
men det for dig ikke var så svært.

Du med de store har mange glæder,
til ”Smilets By” du nu gerne ta´r.
Og for Malene det er det bedste,
når hendes Remo har maden klar.
Først Tivoli og så hjem til Remo
og dobbelt op ja, det kan kan du li´,
og til dessert: (”ja, det er det go`e”)
i kassevis spises Toffifee.

Vi ved, at det nu er noget andet,
du bruger ”STORE” og ”LILLE” til.
Du sms´er til jydelandet,
når du med dem gerne sludre vil.
Og med kusinen du gerne tjatter,
når hun er online i Silkeborg.
På MSN I to længe pjatter,
I ordner verden – og far og mor.

Malene savner jer – store piger,
det siges tit, – og vi glæder os,
når ind i mellem beskeden siger,
at I en week-end besøger os.
Vi griner, pjatter og pusler længe
med tusind brikker vi hygger os.
Vi spiller kort med de gamle penge,
og vi om slikskålen gerne slås.

Nu vores Mette har Rasmus med sig,
velkommen til dig skal lyde her.
Malene nyder at tjatte med dig,
når du på ski langt fra hjemmet er.
Og her forleden, da sagde Malle,
da du fra Alperne vendte hjem:
”Åh Mor, jeg vil også se ham ”Ralle”,
ja, hendes tanker de klart kom frem.

Malene du er en dejlig pige,
du er så flittig og sød og rar.
Og om din skole vi kun kan sige,
du altid lektierne klaret har.
Og nu på skolen hver dag du jobber,
du sætter bøger på plads med smil.
Og skillinger ned i lommen hopper,
du er omhyggelig og stabil.

Vi kender også den anden side,
når gulvet ikke kan ses hos dig.
I flere uger du intet gide
og mest af alt irriterer mig…..
Når du så siger – rask i replikken:
”Jeg vasker op og helt uden løn” –
du bliver spydig og vældig stikken,
så atmosfæren den er ej køn.

Du på din skole optræder gerne
med lys i hånden og krans i hår.
Det i december jo er moderne,
og som luciabrud stolt du går.
Forleden var det som ”Lille Line”,
du hovedrollen i stykket bar.
I dialog med replikker fine,
du hele tiden var ganske klar.

Du spilled´ fløjte, da du var lille,
nu klarinetten du mestrer flot.
Det glæder alle, at du kan spille,
og Christa si´r: ”Det går alt for godt”!!
Hver torsdag til harmoniorkester
med klarinetten du finder vej.
De høje toner du dygtigt mestrer,
men du for fremmede spiller ej.

Du som rosinen i pølseenden
har mange fordele på din vej.
Og mens der stadig er blæk i pennen
et STORT TIL LYKKE vi giver dig.
Malene, du er vor store pige,
du ønskes lykke på livets vej.
Og her til slut vil vi gerne sige,
at du skal vide – vi elsker dig.

Se også

Hør hvor festligt sangen... Melodi:  Den glade enke Melodi: Den glade enke Hør hvor festligt sangen klinger – vin-vin-vin medens bægeret vi svinger – vin-vin-vin herligt glasset stråler – funkler som et
Sølvgormen til sølvbrud... Digt i anledning af vores sølvbryllup d 24-11-2004 Kære Bente en tale sku du ha, og den så lang som gæsterne ku ta´ Men det er vel
Snæver fodbold Rekvister: 1 rl tynd elastik tråd, hvide engangskrus, 1 fodbold. 6-20 mand Sværhedsgrad: 3 Klip bunden ud af glassene, prik 2 huller overfor hinanden (oppe i drikkekanten)
Om de kan danse Melodi:  Brudevalsen (sølvbrudeparret bedes gå på dansegulvet) Om de kan danse? Det kan I tro. Nu skal de danse brudevalsen. Den har de lært i “en-tre-to”, YY ta’r
ØLVISE Melodi:  Alle mine længsler de smyger sig om dig Tænk hvis limfjordens vande, gylden øl var, så ku jeg tænke mig at være en ål, bare lægge der
Lille Bitten er kun fire ... Melodi:  Jeg er havren Lille Bitten er kun fire år, og en dag hun hos sin moder står, lægger tungen mod den ene kind — mens hun siger
Velbekomme Melodi:  Sigurds bjørnetime Velbekomme Tiden den er gået snakket har i fået, for nu’ det tid til fest og hygge. Håber maden den smagte dig min ven, for
Vi som sidder her til den... Melodi:  Jeg er havren 1. Vi som sidder her til denne fest takker for at komme her som gæst yy hun er blevet konfirmert sødt hun smiler og
min kærste fødselsdag Melodi:  Nina Kære Nina Jeg er ikke digter -nej det ligger langt fra mig i aften ej jeg svigter – med en sang til dig i mange nætter
Den unge smukke cowboy og... Rekvister: iht. tekst Sværhedsgrad: 3 1. AKT På prærien i det vilde vesten boede Lady Rose (X), som var ung og yndig, og hun blev en dag

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *