Melodi: Nu går våren gennem Nyhavn
Damerne synger vers 1,3,5
Herrerne synger vers 2,4,6
Fællessang på vers 7.
Ja, nu er vi altså kommen,
og her sidder vi å godt,
mens vi ser på sølvergommen,
han er stadig rank og flot,
og hans øjne de har charme,
for hans blik kan ingen stå.
Alle piger her bli’r varme,
og vi føler hjertet slå.
Vi vil se på sølvbruden,
hun er både kvik og sød.
Se, hvor hun har pudret snuden,
se, hvor blikket det har glød.
Hun er alle tiders pige,
lidt misundelig man bli’r.
Hun er nemlig uden lige,
ja, perfekt, vi rent ud si’r.
Han – så vidt vi kan bedømme-
bliver bedre år for år.
Vore blikke bli’r så ømme,
både når han står og går.
Op til dans det sker han byder,
og så bli’r vi som gelé.
Såd’n en sagte vals vi nyder,
og det kan han sikkert se.
Ih, som hun kan kokkerere,
ja, enhver hun overgår.
Vi kan også pointere,
det er sund mad , manden får.
For hun bruger skam sin hjerne,
lever helst hvad der er sundt.
Derfor ta’r vi alle gerne,
når hun byder fadet rundt.
Han er klog – han er forstandig,
og hans dømmekraft er stor.
Og så er han – oh, så mandig,
vor begejstring savner ord.
Hvor mon hunden mand har fundet,
i de ganske unge år ?
Hun en stor gevindst har vundet,
bedre held hun aldrig får.
Hun er søg og køn og dejlig,
vi kan alle hende li’,
det har været ham belejlig’
da til hende han ku’ fri,
han det store lod har trukket
hen i livets lotteri.
Hun er ikke spor af krukket,
hun er deglig, rank og fri.
At de to så passer sammen,
mp også føje til.
Gid I så i fryd og gammen,
endnu længe leve vil.
Ja, så var der ikke mere,
vi skal til at slutte a´.
Vi vil gerne gratuelre
og så gi’ Jer 4 hurra.