Melodi: Der bor en bager
Her er i dag inviteret gæster,
det er for mig I nu alle fester.
“Hun er nu yndig – hun er nu kær”,
det siger I, der er samlet her.
I vuggen har jeg det rart, du milde,
at være midtpunkt er ikke ilde,
dåbskjole flot har i dag jeg på,
det er da noget, man kan forstå.
Min mor og far er for mig så glade,
de pusler mig og de gi’r mig bade,
i barnevognen jeg tit har plads,
der føler jeg mig så veltilpas.
Jeg drikker mælk, som min mor mig giver,
jeg håber snart, jeg så større bliver,
tænk jer, når jeg ta’r mit første skridt,
det bliver dejligt at nå så vidt.
Ja, jeg er midtpunkt i deres verden,
og de mig følger i al min færden,
jeg er der’s pus – deres lille skat,
de passer på mig ved dag og nat.
