Melodi: Du må få min sofacykel
Denne meddelelse skulle egentlig
have været udsendt sammen med
indbydelserne, men på grund af
trykkeriets sendrægtighed
foreligger den først nu.
—
Vi har altid prøvet på, godt vi kan
at forhindre denne slemme tidens
tand
i sit præg på hjemmet sætte-
men hvad fik vi ud af dette,
nu der er gået femogtyve år.
Skabet med vort dækketøj er næsten
tom
vi ku’ ønske, at der noget i det
kom.
Duge vil vi gerne have, da kun
laser er tilbage,
nu har de jo holdt i femogtyve år
Vore dyner de har lidt et fjer-tab
og det svinder slemt i skuffer
og i skab.
Og gardinerne er skøre, så den
tør vi knap nok røre.
Nu har de jo hængt i femogtyve år.
Vi har sølvtøj – altså kun en
enkelt ske,
så det var jo rart i denne skuf’
at se
mange flotte, blanke skeer, knive,
gafler, meget mere,
så at vi har nok i femogtyve år.
Vi ku’ ønske os en lysekrone ny
til afløsning af den gamle paraply.
Lænestole vi jo mangle, nyt
betræk sæt på de gamle
nu har de jo holdt i femogtyve år.
Og på stegepanden er der gået hul,
så al smør og fedt det bliver lig
med nul.
Derfor vi en ny jo mangler og på
sylteglas vi samler,
der skal mange til i femogtyve år.
Vores NILFISK kan ej mere støvet ta,
derfor vi en ny vil meget gerne ha’.
Megen pris vi også sætter to søde
små lampetter.
Vi har savnet dem i femogtyve år.
Vore cykler er det værste unikum,
et par nye vi jo begge drømte om.
De to gamle mangler lakken,
og der er nu om snakken.
De er begge over femogtyve år.
Ak, hvordan skal vi slip’ om
ved gildet her.
Kære Venner, vi har sat vor
lid til jer.
I kan tro, at vi kan have,
glæde af en pengegave,
der forslår de næste femogtyve år.
Venner, dette er i al beskedenhed,
lidt om hvad I sådan glæde kan
os med,
blot vi får, hvad her vi skriver,
ih hvor glade vi dog bliver-
begge to de næste femogtyve år.
tra la la la la la
blot vi får, hvad her vi skriver,
ih hvor glade vi dog bliver
begge to de næste femogtyve år.