Art: novelle
Emne: fest, død, kaos
Luanda min bedste ven i hele verden og nu var hun blevet
indlagt på Odenses syge hus. måske forstår i det hvis vi går 1 dag tilbage i tiden. Luanda og jeg skulle være sammen idag og skulle cykle over til mig. jeg kørte ´tidliger ind hende så jeg kom hurtiger hjem. jeg cyklede hurtiger og Luanda prøvede at køre fra mig, men over vejen glemte hun at kigge sig for og blev ramt af en bil. det gik meget hurtigt og det eneste jeg hørte var et skrig og en larm fra bilen. jeg stoppede og kiggede lansomt tilbage. der var blod over alt. eller mest bare lige var hun var.ar nógen lunde sådan det skete. heldigvis overlevet Luanda men nok ikke særlig lang tid. Jeg kom og besøgte hende tid. 1 uge senere. jeg sad på trappen og vendtede på at kunne komme ind og besøge Luanda. men så kom læren ind og sagde du kan godt komme ind nu.da jeg kom ind sov hun, men vågnede meget hurtigt. Hun sagde til mig at hun godt viste at hun skulle dø. Jeg prøvede at lade vær med at græde så hun ikke skulle få det vare, men en lille dråbe trillede ned af min kind. Jeg havde nogle flotte blomster med som jeg vidste Luanda elskede. Jeg satte dem i vand og stalde dem så på bordet ved hendes side. Jeg satte mig på en stol og holdte hende i hånden. Hun smilte lidt og fortalte så at hun var blevet inviteret til festen af Rob for 1 en halv uge siden. Rob var ham hun var for elsket til. Jeg smilte lidt og sagde jamen så løj Mary jo. Ja svarede Luanda og kiggede op og sagde, men jeg kommer aldrig til at se ham igen. Det skal du ikke være sikker på han kunne jo komme og besøge dig. Hun sagde der er ikke tid jeg dør før han når at komme. En dråbe gled igen ned af min kind. Jeg smilte igen og sagde så jeg har forresten en gave med til dig. Vil du se den. Luanda nikkede smilende. Jeg tog min taske på skødet og rodet rundt i den, men til sidst fandt den. Jeg tog den op og sagde her er
Luanda lå bare med åbne øjne of var helt slap. Jeg ruskede i hende og sagde så Luanda lad vær du er ikke sjov. Du gør mig bange. Stop. Jeg græd med hovedet ned i min arm som lå på Luanda. der var gået 3 måneder og jeg var stadig utrolig ked af det, så jeg bestemte mig få at gøre ting hun ønskede for dig selv og mig. jeg gik hen til Rob og sagde: kunne du godt lide Luanda? han nikkede gener til mig. jeg sagde hun har også altid elsket dig. han smilte lidt og sagde så det er lidt forsent jeg får det afvide syntes du ikke. han gik. han skubbede til mig med hans skulder. jeg sagde til mig selv var det nu en god ide. 3 dage efter. jeg sad og kiggede over på Rob. jeg tænkte er det godt eller dårligt at jeg kunne lide ham. jeg ville jo gøre det der glædede Luanda. så tønte jeg på