I hendhold til takt og tone.
Det er ikke fordi det interesserer mig et klap at se mennesker efter en trættende arbejdsuge, (Guderne skal vide, at jeg hellere gik i seng) eller fordi jeg skylder hverken jer eller nogen anden at invitere til kom-sammen, men simpelthen fordi, at det nu éngang er skik i dette land, at man “bare” fordi man fylder Ã¥r sender en indbydelse til nogle fuldkommen latterlige og ligegyldige personer, og beder dem komme og spise og drikke dyrt købte madvarer og vine, som spildes pÃ¥ tæpperne, har jeg den blandede fornøjelse at anmode:
—
om at være til stede: [Her skrives først dag, derefter dato + år, og til sidst klokkeslæt]
ved: [Her skrives adresse]
Hilsen MIG!
Hvis I mod forventning møder op, så lad påklædningen være besynderlig som altid.
Lad mig vide om I kommer, da det er for dumt at låne flere stole end højst nødvendigt.
I det jeg iøvrigt er dødtræt af al den selskabelighed man er ude for, sender jeg trods alt en venlig hilsen.
—
SU. senest [Her skrives dato + år og derefter tlf. nr.]