I hendhold til takt og tone.
Det er ikke fordi det interesserer mig et klap at se mennesker efter en trættende arbejdsuge, (Guderne skal vide, at jeg hellere gik i seng) eller fordi jeg skylder hverken jer eller nogen anden at invitere til kom-sammen, men simpelthen fordi, at det nu éngang er skik i dette land, at man “bare” fordi man fylder år sender en indbydelse til nogle fuldkommen latterlige og ligegyldige personer, og beder dem komme og spise og drikke dyrt købte madvarer og vine, som spildes på tæpperne, har jeg den blandede fornøjelse at anmode:
—
om at være til stede: [Her skrives først dag, derefter dato + år, og til sidst klokkeslæt]
ved: [Her skrives adresse]
Hilsen MIG!
Hvis I mod forventning møder op, så lad påklædningen være besynderlig som altid.
Lad mig vide om I kommer, da det er for dumt at låne flere stole end højst nødvendigt.
I det jeg iøvrigt er dødtræt af al den selskabelighed man er ude for, sender jeg trods alt en venlig hilsen.
—
SU. senest [Her skrives dato + år og derefter tlf. nr.]