Alle gode råd til konfirmanten

Print Friendly, PDF & Email

Kære X,
Du trådte ind i min og mors verden på den sidste sommer dag i 1991. d. …..
Den dag blev du i hvert fald født, men faktisk blev du allerede en del af vores liv kort før jul. 1990. Uden at ane det ændrede du totalt vores verden fra den ene dag til den næste. Vi gik fra at være unge og frie til pludselig at være ansvarlige voksne, noget vi stadig kæmper med.

…………[PERSONLIGE TING NÆVNES HER]……….

Nu træder du snart ind i de voksnes rækker, og i den mellemliggende periode ved jeg godt at den øverste etage lukket på grund af ombygning og du derfor er uden for pædagogisk rækkevidde, jeg føler derfor at det nu er min sidste chance til at give dig nogle gode råd. Jeg vil uddele nogle af mine erfaringer til dig i dag, velvidende at du desværre selv skal gøre dig dine egne erfaringer.

Husk at bruge solfaktor.
Hvis jeg kun skal give dig ét enkelt godt råd om fremtiden, så må det være at du skal bruge solfaktor.
De langsigtede fordele ved at bruge solcreme, er videnskabeligt bevist, hvorimod resten af de råd jeg kan give dig, ikke er mere pålidelige end mine egne snoede livserfaringer.
De næste 10 år bliver nogle af de mest forvirrende men også nogle af de bedste år du kommer til at opleve. Så husk at nyd den kraft og skønhed ungdommen giver dig. Det vil sikker først rigtigt gå op for dig hvilken kraft og skønhed der ligger i ungdommen når den engang om ca. 20 år så småt begynder at falme.
Men tro mig, om 25 år kigger du tilbage på billeder af dig selv fra de kommende år, og på en måde som du end ikke kan begynde at forstå, vil du genkalde dig det uendelige potentiale der ligger foran dig lige nu og du vil først rigtigt se hvor helt fantastisk du ser ud.
Vi var fornyelig til skole/hjem samtaler, hvor der blandt alle dine lærer er bred enighed om at du er lynende intelligent. Og som den gamle skibsreder McKinny Møller sige i sit motto ”den der har evnen har også pligten” Ligesådan har du en pligt til at nå så langt som muligt med de evner du har, mens du hele tiden mærker efter i maven for at finde ud af hvad de er der gør dig glad.
Lad være med at bekymre dig om fremtiden. At bekymre sig er lige så effektivt som at forsøge at løse en matematik opgave med tyggegummi. De ting du måske virkelig burde bekymre dig om, har en evne til fuldstændigt at forbigå vores små bekymrede hjerne, for så at ramme os hårdt på en tilfældig tirsdag morgen.
Husk der findes kun 2 slags problemer her i verden, dem du kan gøre noget ved og dem du ikke kan gøre noget ved. Med dem du kan gøre noget ved, gør noget så hurtigt som muligt – de bliver ikke mindre af at du venter og ofte med lidt hjælp løser de næsten sig selv. Med dem du ikke kan gøre noget ved – tag dem til efterretning og kom videre.
Gør noget hver dag som du er bange for. Syng så tit du kan. Vær ikke hensynsløs med andres følelser. Og find dig ikke i folk som er hensynsløse over for dig. —-Brug tandtråd.—- Spild ikke din tid med jalousi. Sommetider er du foran andre tider er du bagerst, livet er et langt kapløb, men i sidste ende vil du indse at det kun er dig selv du kæmper imod.

Du skal huske på alle de komplimenter du får. Og glemme fornærmelserne. Hvis det lykkes for dig, vil jeg gerne vide hvordan?

Gem dine kærestebreve. Men ryd ud i gamle breve fra banken og skattevæsnet.
Husk udstrækninger efter sport.

Du skal ikke føle dig som et dårligt menneske hvis du ikke har fundet ud af hvad du gerne vil med dit liv. Nogle af de mest interessante mennesker jeg har mødt anede ikke hvad de ville være som 22årig. Nogle af de mest interessante 45årige jeg kender aner stadig ikke hvad de vil med deres liv.

Husk at få rigeligt kalk.

Pas godt på dine knæ. Du vil savne dem hvis du en dag ikke længere har dem.

Måske bliver du gift og måske ikke, måske får du børn og måske ikke og måske vil du danse salsa på din 75års bryllupsdag.
Uanset hvad du gør skal du altid huske at lykønske dig selv når det går godt, mens du aldrig skal nedgøre dig selv eller skælde dig selv ud.

Enhver rejse starter med det første skridt. Tag skridtet. Dit valg er allerede en halv chance. Intet kan gå værre end galt. Vær aldrig bange for hvad andre mennesker måtte tænke.

Nyd din krop, brug den så meget som muligt – den er det mest fantastiske redskab du nogensinde kommer til at eje. Dans, også selv om du er helt alene.

Brug os som forældre, vi vil dig kun dit bedste. Lær dine bedsteforældre bedre at kende, Forsøg at slå bro over kulturelle og geografiske kløfter, de er den nærmeste forbindelse til din fortid.
Vær god mod dine søskende, sandsynligheden er stor for at det bliver dem du kommer til at være tættest på hele resten af livet. Og som man bliver ældre er det vigtigt og befriende at have folk omkring sig som har kendt en siden man var lille, værn derfor om alle de mennesker som er her i dag, de vil dig alle kun godt.

Arbejd hårdt. Rejs så ofte du har mulighed for det.

Accepter at der er ting i livet som aldrig ændre sig. Priser vil stige. Politikere bliver mere korrupte. Og du bliver ældre.

Forvent ikke at andre støtter dig. Måske bliver du, fattig, måske bliver du rig måske gifter du dig med en rig mand, men du ved aldrig hvornår tingene vender så nyd hver dag du er nået godt igennem.

Eksperimenter ikke for meget med dit hår, ellers ligner du bare en 65årig før du når 35.
Husk på at uanset hvor tåbelige vi som forældre nogen gange kan opføre os så elsker vi dig højt og vi vil dig det bedst, men vi er kun mennesker.

Det var de råd vi som forældre har følt at vi har kunnet give dig i dag
Jeg ved godt at råd fra forældre kun er nostalgi. Og det at dele ud af sine erfaringer er som at fiske fortiden op af skraldespanden, tørre den af, male de værste pletter og så forsøge at gensælge den for mere end den er værd. Men du skal alligevel have et sidste råd fra mor og jeg her i dag. Vi vil nemlig gerne synge en sang for dig som handler om at selv om du i dag træder ind i de voksnes rækker er der ikke noget om er ændret i morgen. Du skal bare tage det roligt, du har hele livet foran dig og du skal nok nå det hele.

Se også

Takkesang. Melodi:  Det er hammer hammer fedt Det’ hammer hammer fedt, vi skåler li’ om lidt, maden den er go’ ja go’ for mer’ end 2 jeg blev konfirmeret,
INDBYDELSE KÆRE______________________ JEG ER VED AT VÆRE VOKSEN OG ANSVARLIG DERFOR SKAL JEG KONFIRMERES OG SIGE JA TIL GUD, DENNE GANG DOG IKKE I KJOLE ! SELVE CERMONIEN
Her på denne dag hvor vi... Melodi:  Lundeborg hymnen Her på denne dag hvor vi dig hylder og har sat os selv i kæmpegæld. Synes vi dog, at vi lige skylder at fortælle folk
Hilsen fra hundekurven Melodi:  Jens vejmand I stedet for at tale så skal du ha en sang .Den er fra hundekurven og ikke særlig lang.Jeg måtte ikke komme til festen her
En lille morgenhilsen til... Melodi:  Vi skal gå hånd i hånd Kære sølvbryllupspar, så gik femogtyve år side I to begyndte jert parløb, og vi tror At tilbage I ser på den
takkesang Melodi:  Der sad 2 katte på et bord 1. Kære far og lille mor Kvittevittevit bum bum Nu er jeg jo blevet stor Kvittevittevit bum bum tak for
Ved xxx fødselsdag Melodi:  Jeg vil male dagen blå Ved xxx 70 års fødselsdagsfest Mel.: jeg vil male dagen blå… Når jeres serpentinfarve passer med verset, går I op og puster
takkesang Melodi:  Jeg en gård mig bygge vil jeg vil takke far og mor for de minder som vi har tak for dage der er gået tak for alt
Pakkekalender Da jeg skulle holde mit svendegilde mit i januar, valgte jeg at lave indbydelsen som en pakkekalender. Indbydelsen blev klippet ud i 24 stykker og hvert stykke
Meddelelse ! Art: Opslag Emne: Spiritus på arbejdet Firmaet henstiller høfligst til samtlige medarbejdere om at drikke ØL OG SPIRITUOSA på arbejdspladsen i stedet for SODAVAND OG MÆLK da vore

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *