Kære John, kære Birgitte, Kære mor og far.
I ved det sikkert ikke selv, men I er ret tætte på at være old-gamle.Faktisk burde I så småt kigge jer om efter en mose I kan ligge i, så gamle er I. Jeg ved godt, at I måske selv har svært ved at se det, men så er det jo godt, at vi unge kan fortælle jer den barske sandhed.
Når man bliver så gammel som I er, så kan det måske godt være lidt svært at huske hvordan I selv havde det, da I var på min alde, og det der med glemsohed, det kan I forresten godt vænne jer til, for det bliver bare meget værre i løbet af de næste par år.
Men jeg kan fortælle jer at for tiden er det mig, der er den glemsomme. Det er nemlig mig, der glemmer at sige tak.
Når man er på min alder, så er alt andet nemlig vigtigere end ens forældre. Men det er kun fordi jeg ved i altid er der. Jeg ved, at når jeg har brug for det, så står I klar med hjælp og støtte.
så derfor vil jeg gerne huske at sige tak, bare i dag. Tak for alt det I gør, og alt det I har gjort for mig. Og tak fordi I tålmodigt finder jer i, at jeg ikke altid er så god til at gøre noget til gængæld. Og hvis jeg nu glemmer at sige tak i de næste par år, så er det altså ikke fordi jeg ikke mener det.Det er bare alderen, der trykker.
Tak for alt, mor og far. Og især tak for idag.