1.
Når man banker på glasset, for at holde en tale,
så forventer alle, at man ikke går i dvale,
i ordvalg og udtryk, skal man være en mester,
og specielt ved en fest, med så mange gæster,
en tale skal være personlig, og helst lidt sjov
og gerne lidt afslørende, så vedkommende bliver flov,
så Mogens, kære onkel, nu står du for tur,
lyt nu efter, skønt jeg ved, du hellere tar en lur.
2.
Du skal lære lidt om piger, de spør nemlig til det de kan se,
også selv om de er små, ja, jeg var vist kun 3,
du skulle i brusebad, og jeg ville med,
der så jeg så noget, der hang og dingled et sted,
det krævede en forklaring, ja det er da klar
så imedens du stod der, med røven bar,
jeg pegede på kalorius og spurgte, hva det for en,
dá rødmede du kære onkel, og var ikke sen,
uden for døren blev jeg sat, kan jeg fortælle,
der stod jeg så våd, medens du råbte på Helle,
ta din unge for fanden, du kan bade hende selv,
du slap for at svare, ja sikke et held.
3.
Jeg kunne dog stadig, til tider få lov,
til at komme med dig, og det var jo sjov,
på værtshus du vidste, jeg ej måtte komme,
men du havde lidt penge, der brændte i din lomme
på Restaurant Parken, jeg med dig gik,
der blev vi tørstige, så en sodavand vi fik,
men din flaske havde samme farve, som den plejer,
så jeg vidste da godt, at du drak en bajer,
med formanende ord, jeg syntes du var slem,
jeg sladrer til mormor, når vi kommer hjem.
4.
At du altid gerne over mig ville bestemme,
det kan du stadigvæk ikke helt sådan glemme,
hvis jeg har en kæreste, der for familien skal præsenteres
skal du godkende først, om han skal væk-sorteres.
5.
Kære Lena:
Du er frisk og sød, og kan li at fjante,
hvis jeg blot vil undlade, at kalde dig Tante,
men nu er i gift, så Tante Lena det er du blevet,
ja, det var stort set, hvad jeg havde skrevet,
tillykke med dagen, og nu jeg vil håbe,
at alle rejser sig, og med mig vil råbe.