Ja, der kommer jo altid et tidspunkt i ens liv, hvor man skal holde sin første tale. Den tid er jo så kommet for mig nu. Personligt mener jeg bestemt ikke, at den skulle være kommet til mig endnu, men jeg må jo hellere prøve.
Og som Krumme siger: Det er ikke så svært, når man først får det lært
Nå, så har jeg sagt mit ja i kirken og er trådt ind i De voksnes rækker, og der er intet jeg fortryder nu, selvom jeg tit sukkede lidt når jeg skulle op onsdag morgen og tilbringe to timer i selskab med Klarups vidunderlige præst.
Som mange ved er jeg en smuuule kræsen, og mor har mobbet mig lidt med menuen.
I årenes løb har jeg nemlig holdt på at vi skulle have kylling, is og pølser til min store dag, men når jeg ser ned over menuen er det da lykkedes mig ret godt.
Nanna. Du skal ikke glemmes i dag.
Min lille storesøster, som altid er frisk på et skænderi.
Tak for alle de stunder hvor vi har set film, og snakket. Tak for alle de gange du har været der.
Jeg ved godt, at jeg mere end tit bliver sur på dig og råber lidt for meget af dig, men
forhåbentligt ved du hvor meget du nu engang betyder.
Jeg vil også gerne takke min bedste veninde, Caroline, som heldigvis også er med i dag.
Tak for elleve uforglemmelige år. Vi har haft vores tider og jeg håber du er frisk på flere!
Og sidst, men ikke mindst.
Mor og far. Tusinde tak for at have gjort den her dag mulig for mig.
Tak for at have gjort mig til den jeg er.
Jeg ved godt jeg tit er lidt umulig, men håber I kan holde det ud.
Jeg elsker jer.
Mor, far, Nanna, min familie, venner.
Tusind tak for en helt igennem uforglemmelig dag!