Kære mor!
Det er med såvel glæde som vemod, at vi er kommet sammen for her at hylde
dig på din 60 års dag. Glæden har sin baggrund i, at du trods din nu pæne
alder stadig er sund og rask. Vemoden skyldes især, at tiden synes at løbe
så ufatteligt hurtigt.
Det vil være naturligt på en dag som denne at vende blikket lidt
tilbage og se på de år, som ligger før denne din store dag. I store træk må
du vel have god grund til at være tilfreds med livet. Man kan så diskutere,
om tilværelsen har formet sig godt og heldigt for dig, eller om du selv har
kunnet påvirke den så kraftigt, at det er gået efter de retningslinier, som
du har ønsket. Alle vi, som er til stede her i dag, har i hvert fald det
absolutte indtryk, at du i det store og hele er glad og tilfreds med dit
liv.
Det centrale for dig har naturligvis været familien. Blot familielivet
trivedes, var der ikke meget, der kunne slå dig ud. Naturligvis har dette
heller ikke været uden sorger og skuffelser; men jeg tror at kunne sige, at
du også på dette område har været så heldig at have familiemedlemmer og
gode venner omkring dig, som hver især så en opgave i at få det hele til at
fungere så harmo- nisk som muligt. Det er dog ikke helt tilfældigt at du
har en stor familie og venneflok. Dine gode venner har du forstået at pleje
og familien har du jo været forudseende nok til at få godt udbygget.
Når jeg nu har lejligheden vil jeg gerne gribe chancen for at fremhæve
et ganske bestemt begreb, som har præget såvel jeg selv som mine brødre
igennem barndommen og også videre i opvæksten. Og det er tryghed. Det
trygge gav sig udslag i mange ting – ikke kun at have en god seng at sove i
og spørgsmålet om smør på det daglige brød – det var også gode råd i stort
og småt. Ingen af os børn har nogensinde haft fornemmelsen af at du ville
tvinge os til hverken det ene eller andet standpunkt såsom skolegang,
uddannelse eller senere familieliv. Men du gav utvetydig din mening til
kende og på baggrund af den erfaring du selv talte med lyttede vi allerede
fra ganske små til, hvad du sagde.
Dit hjem har altid stået åbent for fremmede, og det er ikke få, der
gennem årene på samme måde som vi børn har nydt godt af din omsorg,
velvilje og formiddable kogekunst. Hvad angår din kulina-riske kunnen
mindes jeg kun 1 gang, hvor det virkeligt gik galt for dig – det var da du
tog fejl af skålene i skabet og fyldte stearin i corn-flakes toppene.
Sundhedsmæssigt har du klaret dig godt og hvad dit udseende angår har
du klaret dig forbløffende godt. Du får jo af og til fristende tilbud som
f.eks. da du i S&E’s cafeteria for nogle år siden modtog en seddel fra en
mørklødet mand med tilbud om en stor tilgift. Jeg må dog poinetere at dit
ungdommelige ydre ikke er kommet uden arbejde idet vi hver gang vi er
sammen kan notere flere og lange toiletbesøg. Vi var endda så heldige at vi
en dag fik hemmeligheden bag din unge hud. Under et besøg i vores hjem kom
du glad ud fra et af dine talrige toiletbesøg og roste Vivi’s nye
håndcreme. Vivi var éet stort spørgsmålstegn indtil det viste sig at det
var flydende håndsæbe du havde masseret ind i huden. Men som K.K. Steincke
sagde og som jeg ved Tonni kan tilslutte sig: “Det vidunderlige selskab for
en intelligent mand er en begavet kvinde – forudsat naturligvis, at hun
tillige er køn!”.
Lad mig nu slutte her med at bede jer allesammen om at rejse jer og
takke hende for de år hun har været sammen med os og udtrykke ønsket om, at
vi må have hende blandt os i mange gode år endnu.