Til Gudsøn

Print Friendly, PDF & Email

Kære Rasmus

Du passerer i dag en skillevej på livets store landevej.
Du er endnu for ung til, at samfundet tør betro dig et kørekort.
Men man kan her i livet også klare sig til fods eller på cykel.
Du behøver i hvert fald ikke at stille dig op og række tommelfingeren i vejret for at blive taget op og bragt frem af andre. Du er nu snart voksen og kan selv vandre frem til de mål du sætter dig her i livet.

Vi er flere her, der gerne vil give dig et – lift – fordi du har vist
god opførsel i dine barneår. Der er andre, der har blæst på deres
lektier – har slået ruder ud,- hugget æbler hos naboen og har lukket
luften ud på pæne folks cykler. Sådan har du da vist aldrig
været. Derimod har der altid været sport i dit liv, svømning,
springgymnastik, golf m.v.

Det er engang blevet sagt, at man først bliver voksen, når man fylder 50. Før er man ikke moden nok til at give andre råd, det er sikkert noget om at ungdomsårene varer længere end man tror, det er jo også kun godt.

Konfirmationen er ikke et farvel til barndommen, og den er ikke et
goddag til alle de pligter, der påhviler den voksne, – det kommer
skridt for skridt.-

Du vil ikke blive overrasket, du har sikkert allerede set meget via internettet, også det mere frække, det var sikkert en skuffelse. Du må være forberedt på flere, det er heller ikke nær så
spændende at ryge, som man forestiller sig før man har prøvet, hvilket jeg selvfølgelig ikke håber du nogensinde har lyst til.

Det er ikke altid rart at være midtpunkt som du er i dag, du må tage det som en mand. Du skal alligevel en skønne dag foretage det store spring ud i livet. Det bør du ikke være bange for.

Hvis man nærmer sig en hest naturlig og uden frygt, kan man altid trygt sætte sig i sadlen, men er du bange og modvillig, smitter du hesten, og den vil kaste dig af. På samme måde med livet, det er akkurat som man tager det.

Jo lysere man ser på vanskelighederne, jo lettere overvinder man dem. Og det er rigtigt. Lykken står den kække bi, stil en optimist og en pessimist over for en svejtserost. Pessimisten ser kun hullerne. – Optimisten kun osten.- Ligesom optimisten også opfandt flyvemaskinen, hvor pessimisten opfandt faldskærmen.

Godt humør er en god drivkraft, en god karakter er også nødvendig.

Jeg ved, at du har begge dele, og det skal du blive ved med at
udvikle.
Din fremtid opstår af de egenskaber, du har i dag, af din opførsel og dit arbejde i disse år. Du er selv herre over dine chancer.
Du skriver nu selv forordet til dit livs bog. Fyld de blanke sider med oplevelser, som kan glæde dig selv og dine venner.

Bevar troskaben mod dit hjem og dine søskende. Hvad hjemmet betyder for en, opdager man først rigtigt, når man kommer ud i livet.

Så husk at hvis du vil op på den grønne gren – må du selv male den først! –

Se også

En sang for brudeparret Melodi:  Der sad 2 katte på et bord I ANLEDNING AF YY OG XX’S BRYLLUP DEN “Indsæt dato” 1) En sang for YY og XX kvitte vitte vit
Konfirmation sang Melodi:  Jubi jæ jæ jubi jubi jæ 1. I dag blev jeg så konfirmand. Er jeg ikke elegant? Jeg har ventet meget længe, der blev brugt en masse
En nat lå jeg hjemme und... Melodi:  Der bor en bager En nat jeg lå hjemme under dynen og trak mit vejr ind og ud af trynen kom lille Ole med paraply’en han viste
Kender du du om rudolf Melodi:  Kender du den om rudolf KENDER DU DEN OM RUDOLF, HAN VAR RULLEMAND PÅ FYN, OG TOG TIL JULE FROKOST HOS EN TANTE UDENFOR BYEN, TANTE GAV
Konfirmations takkesang Melodi:  Det er hammer hammer fedt den første tak er stor, for den er til min mor. hun jo mig har givet et dejligt hjem og livet.en masse
smugler Rekvister: x antal tøjklemmer evt. en grydeske en skål/kurv Sværhedsgrad: 2 du har et x antal tøjklemmer, deltagerne bliver delt op i to hold (helst lige mange
Velkommen Melodi:  Det var en lørdag aften VELKOMMEN vil vi sige ved bryllupfestens bord, lad blot humøret stige og glæden stå i flor. Vi bringer Jer ved denne fest
Mettes takketale. Ja, der kommer jo altid et tidspunkt i ens liv, hvor man skal holde sin første tale. Den tid er jo så kommet for mig nu. Personligt
Jens’ kon firmation Melodi:  Jeg er havren Melodi: Jeg er havren. Fætter Jens vær´ ikke så genert Når du nu er blevet konfirmer’t Du kan rigtig godt li’ bøf med løg
En hyldest til bruden Melodi:  smuk som et stjerneskud 1. End´lig kom den dag hvor du gav dit “Ja” jeg har ventet længe. Vi´ nu gom og brud dejlig ser du ud,

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *