I dette herlige selskab bliver jeg nødt til at sige et par ord. Det er naturligvis altid risikabelt at gøre det, for som bekendt holder vores hjerne op i det øjeblik, man rejser sig for at holde tale. Festen i dag er en kulmination af at jeg jo fylder år. Når jeg ser på mig selv i den anledning, må jeg sige at jeg jo er en unik person, så derfor er I her i dag!
Det er jo en stor opgave at planlægge et sådan arrangement, som min mor og Jørgen har gjort det, så hvis de skulle finde på at gå tidligt til ro, på grund af træthed, skulle det ikke undre mig!
Senere på aftenen vil der være mulighed for at danse til musik ad libitum.
Her vil jeg sammen med mor og Jørgen gerne indskærpe, at man lige er opmærksom på, hvilke såler man har under sine sko, da Gulvbelægningen her i rummet er dyr.
Og med de udgifter mor og Jørgen allerede har ofret på jer, ser jeg ikke nogen grund til at der skal komme flere. Skader eller andre uforudsigelige ting, der vil kunne ske i aftenens løb kunne for eksempel være indtagelse af alkohol. I den forbindelse vil jeg gerne indskærpe, at hvis man skulle have indtaget noget som gør, at man nødvendigvis skal af med det igen, skal det ske på toilettet eller udenfor. At gøre det inde, er både uhøfligt, ulækkert og foruden er det også svært at danse i.
Med hensyn til Gaver, vil jeg selvfølgelig takke for alt det jeg har fået.
Jeg har endnu ikke set det hele, men skulle der været noget jeg ikke har brug for, vil jeg på trods af opfordringer fra både mor og Jørgen ikke sælge dem på auktion senere i aften. Overskuddet skulle have gået til aftenens udgifter!
Jeg vil endnu en gang takke mor og Jørgen mange, mange gange for denne fest!
Oven på disse ord vil jeg gerne byde jer alle velkommen, og håbe på at vi sammen kan få en festlig og fornøjelig aften og sørge for at den til forveksling ikke kommer til at ligne en fra den anden side af Storebæltsbroen!
Her til sidst vil jeg lige sige at der jo er tradition for at rejse sig og råbe et leve for værterne. Det vil jeg derfor også bede jer alle gøre.