I dette herlige selskab bliver jeg nødt til at sige et par ord. Det er naturligvis altid risikabelt at gøre det, for som bekendt holder vores hjerne op i det øjeblik, man rejser sig for at holde tale. Festen i dag er en kulmination af at jeg jo fylder år. Når jeg ser på mig selv i den anledning, må jeg sige at jeg jo er en unik person, så derfor er I her i dag!

Det er jo en stor opgave at planlægge et sådan arrangement, som min mor og Jørgen har gjort det, så hvis de skulle finde på at gå tidligt til ro, på grund af træthed, skulle det ikke undre mig!

Senere på aftenen vil der være mulighed for at danse til musik ad libitum.
Her vil jeg sammen med mor og Jørgen gerne indskærpe, at man lige er opmærksom på, hvilke såler man har under sine sko, da Gulvbelægningen her i rummet er dyr.

Og med de udgifter mor og Jørgen allerede har ofret på jer, ser jeg ikke nogen grund til at der skal komme flere. Skader eller andre uforudsigelige ting, der vil kunne ske i aftenens løb kunne for eksempel være indtagelse af alkohol. I den forbindelse vil jeg gerne indskærpe, at hvis man skulle have indtaget noget som gør, at man nødvendigvis skal af med det igen, skal det ske på toilettet eller udenfor. At gøre det inde, er både uhøfligt, ulækkert og foruden er det også svært at danse i.

Med hensyn til Gaver, vil jeg selvfølgelig takke for alt det jeg har fået.
Jeg har endnu ikke set det hele, men skulle der været noget jeg ikke har brug for, vil jeg på trods af opfordringer fra både mor og Jørgen ikke sælge dem på auktion senere i aften. Overskuddet skulle have gået til aftenens udgifter!

Jeg vil endnu en gang takke mor og Jørgen mange, mange gange for denne fest!

Oven på disse ord vil jeg gerne byde jer alle velkommen, og håbe på at vi sammen kan få en festlig og fornøjelig aften og sørge for at den til forveksling ikke kommer til at ligne en fra den anden side af Storebæltsbroen!

Her til sidst vil jeg lige sige at der jo er tradition for at rejse sig og råbe et leve for værterne. Det vil jeg derfor også bede jer alle gøre.

Indlægget Til mor og far samt gæsterne (En hjælpende hånd) blev vist første gang den festsange.dk.

Damernes tale.

Da det i år er mig der er den yngste, er det blevet mit lod at sku underholde de damer og herrer for en kort stund om kvindens
fortræffeligheder.

For at identificere en dame, sagde Vivien Leigh fra Borte
med Blæsten engang: *
”En dame bærer ikke tøj. Hun tillader tøj at blive båret af hende.
Og et blik rundt i forsamlingen på de smukke rohber, gør at man må
konstatere det er den ægte vare, der er tilstede her i aften.

Vi herrer har stort set altid haft en tendens til at
sammenligne kvinder med ting – os nogle som ik skal nævnes her. Ofte
bliver kvinden i taler sammenlignet med bl.a. biler, træer og
ikke* mindst huse. Det alt sammen meget godt, men hvorfor ik komme
til sagens kerne.

En kvinde er nu engang en kvinde, og kvindens
fortræffeligheder skal ik camoufleres med alverdens materielle
værdier. Kvinden er nu engang det bedste vi mænd har. Hvem sku
ellers bruge vores overflødige kontanter, ødlægge vores gode humør,
træde os over tæerne og ik mindst lave buler i vores biler.

Spøg til side. Hvis de herrer vender sig mod højre og de
damer mod venstre, så vil herrerne formodenlig give mig ret i, at
det Gud skabte ud af mandens 13. ribben er blevet et sandt
mesterstykke. Det er en aften som i aften, at vi herrer skal kigge
vores damer dybt i øjnene, og fortælle dem alt det de gerne vil høre.

Der er jo dem der vil påstå, at Gud først lavede en kladde, inden
han skabte det færdige og fuldendte – dem hører jeg dog ikke til.

Her i 2002 hvor vi stadig er i et forholdsvist nyt
årtusinde, er det intressant at se tilbage på hvad det sidste
årtusinde har betydet for kvinden.
Hvad var kvinden i middelalderen? Den person som kun havde indgang
til kirken i den nordlige side, og hvis pligt var at føde drengebørn
til manden.
Hvad var kvinden i gamle dage? Korset og krinoline der sku
afmonteres inden man kom ind til den rigtige vare.

Hvad er kvinden i dag og i fremtiden? Hvem af vi herrer tør egentlig
besvare dette. Hvad kvindens ønsker og behov dybest set består af
vides ik, men når vi forsøger at opfylde disse, ender det som regel
med at vi træder ved siden af.

Hvem af os herrer har ikke været smagsdommere til aftenens
kjole eller et andet stykke tøj – for derefter at se, at valget blev
et ganske andet.

Men damer glem ikke fortiden. Stå fast på jeres værdier, ik mindst
den kvindelige intuition. Alle os herrer har hver især eksempler på
den kvindelige intuition. Den veludviklede sjette sans, som gør at
samtlige diskussioner med kvinder som regel er tabt på forhånd. Den
kvindelige intuition er ønsketænkning for enhver skakspiller, idet
hun formår at kende modstanderens næste træk.

Det er dog ikke alle der tillægger den kvindelige intuition
samme værdi som (andre)en selv. En anonym har engang sagt:
”Intuition er det, som gør kvinden i stand til at lægge to og
to sammen og komme til et resultat, der passer hende.”

Så de herrer; modsig aldrig en kvinde – hold hellere en pause og hun
modsiger sig selv.

Ud over intuition besidder kvinden en mængde kvaliteter som
vi mænd jo kun ka drømme om. Tænk bare på evnen til at organisere,
tapetsere, kritisere, fraternisere og ik mindst elevere og
efterfølgende servicere, det er jo det som gør jer så dejligt
uundværlige.

Når alt kommer til alt har vi herrer det vel i bund og grund
som forfatteren James Saunders engang sagde:
”Kvinder forenkler vores smerte, fordobler vores glæde. Og
trefoldiggør vores udgifter.”

Med dette vil jeg bede de herrer rejse sig og udbringe en
skål for de kære damer.

Indlægget Damernes tale blev vist første gang den festsange.dk.

Her er der ikke tale om en færdig tale – den skal du selv skrive, men for at gøre den tale du har lavet endnu sjovere/bedre gør du følgende:

1. Indsæt nummererede pladser i talen, hvor der senere skal stå et tillægsord (ex. sød, veltalende, gnaven m.m.)

2. Læg en nummereret lap papir ved alle couverter og bed gæsterne skrive et tillægsord, som hjælp til din tale.

3. Inden du holder talen indsætter du tillægsordene på deres rette plads.

HUSK at sige, at du ikke er ansvarlig for HELE talen, da der sagtens kan være… pudsige ord skrevet på de små lapper…
Men – læs nu ALLE ord op – også de mere pudsige. Det kan være netop dem der gør din tale til festens hovedattraktion – hvis altså ikke værten bliver fornærmet og beder dig skride hjem… men det er jo den slags man må ta´ med….

Nej, bare rolig! Den virker ALTID festlig… skynd dig at prøve…

Indlægget Tilfældighedens spil – alle deltager blev vist første gang den festsange.dk.

I dette herlige selskab føler jeg lyst til at sige et par ord.
Det er naturligvis altid risikabelt at gøre det, for som bekendt
begynder den menneskelige hjerne at fungere umiddelbart efter
fødslen og holder op i det øjeblik, man rejser sig for at holde tale.

Lad mig derfor støtte mig til den gamle filosof, der siger:
“At munterhed er viisere end visdom”, idet jeg synes, at denne
sentens siger noget meget rammende om dette selskab.
Forleden, da jeg gik og nussede derhjemme, slog det mig, at
kvinder egentlig på så mange områder minder om huse.
Der findes jo store huse små huse fikse huse og klodsede huse
og , ind i mellem, enkelte saneringsmodne ejendomme.

Nogle foretrækker en lille smart bungalow med spændende markiser,
andre synes bedst om en strandvejsvilla. De fleste køber huse til
eget brug men der findes jo også udlejningsejendomme, som giver
gode løbende indtægter.
Nogle huse tager sig bedst ud i den rene bare mursten, andre skal
helst være dækket af et godt lag puds, som dog giver problemer
med afskalling, der kan afsløre byggesjusk eller tidens tand.
Og tænk på noget så aktuelt som husets isolering, hvor man i
disse sparetider kan komme ud for, at der i stedet for godkendt
isoleringsmateriale kan være anvendt skumgummi og hulmursfyld;
noget der især kan komme som en overraskelse for nybagte og
mindre erfarne husejere.
De fleste huse har tagetage, men langtfra alle er udnyttet og
ligger blot hen som såkaldt disponibelt rum, uden at det iøvrigt
behøver at gå ud over husets udseende ofte tværtimod.
Nogle huse har smukt placerede altaner små fikse franske eller
store altaner, der synes at indebære en risiko for nedstyrtninger
og derfor ofte må understøttes.

Husets sokkel er et kapitel for sig. Fundamentet skal være i orden,
skæve sokkelsten ud eller indadvendt kan spolere
helhedsindtrykket, og det er i det hele taget af stor vigtighed
at sikre sig, at proportionerne er rigtige og installationerne i
orden; jeg tænker her ikke mindst på, at varmeanlægget skal have
tilstrækkelig kapacitet.

Ikke alle er lige heldige i valg af huse, og der er da også
enkelte, der anskaffer sig et lille lysthus ved siden af
helårsboligen, men det må også understreges, at det er vigtigere
at sætte sig grundigt ind i emnet og besøge forskellige
byggeudstillinger, før den endelige beslutning træffes og
kontrakten underskrives.

Som sagt munterhed er viisere end visdom.

Indlægget Kære kolleger/familiemedlemmer mine DAMER og HERRER blev vist første gang den festsange.dk.

Kære mor og far der er en dag, i en hver mands liv, hvor han skal holde en tale, og den dag er kommet til mig idag.
Kære mor og far i har altid været en stor støtte for mig, når der var problemer hjalp i mig, så godt som i kunne.
Og det skal i have TAK for. I er de bedste forældre, man kunne ønske, sig i hele verden.
TAK.

Så jeg ____________ udbringer en skål for mine forældre, de bedste forældre jeg kunne ønske mig.
SKÅLllll!!!!

Indlægget Tak far og mor blev vist første gang den festsange.dk.

Og herren talte til Noah og sagde: ”Om seks måneder vil jeg lade
det regne indtil hele jorden er oversvømmet med vand og alle de onde
mennesker er tilintetgjort. Men jeg vil rede nogle gode mennesker, og
to dyr af hver race, der lever på denne jord.
Jeg befaler dig til at bygge en Ark”
Og så overrakte Herren Noah tegningerne til Arken.

”Okay” sagde Noah, rystende af frygt, og fumlede med
tegningerne.

”Seks måneder, og det begynder at regne” tordnede Herren. ”Du
har bare af at have Arken færdig, eller lære at svømme i lang, lang
tid”

Seks måneder gik. Der blev overskyet, og den første regn
begyndte at falde.

Herren så Noah siddende grædende på gårdspladsen, og der var ingen
Ark.

”Noah” råbte Gud. ”Hvor er arken?”

”Herre tilgiv mig!” tiggede Noah. ”Jeg gjorde mit bedste. Men
der var store problemer.

Først skulle jeg hen på Lokalkontoret for at få en
byggetilladelse, men dine tegninger opfyldte ikke standardkravene.
Så jeg måtte hyre en ingeniør til at lave nye beregninger.
Så kom jeg op at slås med ham om hvorvidt der skulle være et
brandslukningssystem på Arken.
Det skulle der være ifølge Bygningsreglementet.
Dernæst klagede en af mine naboer til kommunen. Naboen, som er
sagfører, og som har et nedlagt landbrug med swimmingpool i haven,
påstod at jeg forbrød mig mod lokalplanen ved at bygge Arken på
gårdspladsen. Så jeg måtte til amtet for at søge om dispensation fra
By- og Landzoneloven.

Så fik jeg problemer med at skaffe træ nok til Arken, fordi der er
et forbud mod at fælde træer, da jeg bor i et skovrejsningsområde,
hvor Naturfredningsforeningerne har et projekt kørende for at rede
den plettede løvfrø.
Jeg måtte overbevise Skov og Naturstyrelsen om at jeg skulle bruge
træ, for at rede frøen. Men de ville heller ikke lade mig fange nogen
frøer, så dem er der ingen af.

Håndværkerne dannede en fagforening, og begyndte at strejke. Jeg
måtte forhandle med SID, som krævede ´en fra den Kristelige
Fagforening fyret, før nogen igen ville tage en hammer eller sav i
hånden.
Nu havde vi seksten snedkere og tømrer ombord på skibet, men ingen
frøer.

Så begyndte jeg at samle dyrene, men blev sagsøgt af nogle
dyrkeaktivister, som klagede til Konkurrenceankenævnet, fordi jeg kun
tog to dyr af hver slags. Netop som jeg fik sagen afvist, kom der en
henvendelse fra miljøministeriet, som sagde:
På given foranledning skal De inden 14 dage dokumentere de
miljømæssige konsekvenser vedrørende intensiv husdyrhold, jf.
bekendtgørelse af 30 feb. 2000. Der skal fra ministeriets side
pointeres at en eventuel VVM tilladelse skal behandles dels hos den
lokale kommune samt hos Amtet.

Samme dag var der et brev fra Kystinspektoratet, som forlangte at få
en oversigt over det omfang oversvømmelsen ville få. Jeg sendte dem
en globus, —- malet blå over det hele.

Amtet har sendt en redegørelse over de arealer som er udlagt til
våde enge, samt gjort mig opmærksom på, at en forøget vandstand kan
skade et forsøg med genetablering af et lyngområde. De tog det ikke
pænt da jeg svarede, at jeg ikke har megen kontrol over et
højerestående væsen.

Lige nu er jeg blevet indklaget for Ligestillingsrådet, der påpeger
den etniske sammensætning af min arbejdsstyrke ikke er i
overenstemmelse med regeringens initiativ for integration af
nydanskere.

Skatteministeriet har beslaglagt hele min formue. De påstår, at jeg
prøver at forlade landet for at undgå at betale skat.

Og jeg har lige fået at vide at jeg skylder dem 9% i
arbejdsmarkedsbidrag.

Jeg tror altså ikke, at jeg kan blive færdig før om 5 år”

Noah græd.

Himlen begyndte at lysne, og solen begyndte at skinne. En regnbue
viste sig på himlen.
Noah så håbefuldt op og spurgte smilende, fuld af fortrøstning: ” Vil
du så ikke ødelægger verden alligevel ?”

”Nej” sagde Herren, ”det har regeringen allerede gjort”…

Indlægget Noahs ark, hvis den skulle bygges i dag. blev vist første gang den festsange.dk.

Denne tale kan bruges til alle lejligheder,
det er blot vigtigt at man
kender antallet på de indbudte.

Man laver herefter en lap på alle de ord,
som skal siges, incl. punktummer
og kommaer, man behøver faktisk ikke at sige mere end:

Kære xx håber du/i vil leve lykkeligt længe endnu.
Så laver man “tegn” for resten og deler alle
lapperne ud (i rækkefølge).
Derefter skal man rejse sig, når det er ens
tur til at sige sit ord/tegn.

Det er faktisk rigtig hyggeligt, når alle
tager del i talen og man kan jo
starte med at sige at man er en dårlig taler,
så man vil gerne have hjælp
af alle gæsterne.

Indlægget Talen fra alle blev vist første gang den festsange.dk.