Melodi: Jeg er en lille vogterdreng
Mel: Jeg er en lille vogterdreng.
Nu er vi atter samlet til et gilde,
jeg bruge vil en gammel melodi.
Og denne gang jeg tror, at jeg vil “pille”
ved vores “boyser” efter klokken ti.
Vi før har hørt, hvor brave disse gutter
er, når banen rundt de fly’r omkring.
Stærke , målbevidste mænd,
når i kampe de går frem.
Sådan er de, når vi stolte dem beundrer.
Men lad os kigge lidt på kæmpens dyder,
når vi til stævner tit er kommet ud.
Ens øjne næsten nyforelsket fryder
sig, når man ser ham i det pæne skrud.
Perfekt i tøjet og så velfriseret,
hver enkelt mand så nydelig og pæn.
Fjerboldkampen er nu endt,
deres sanser bli’r nu vendt
mod det sted, hvor der skal spises klokken tyve.
Snart sidder man i hyggelig forening,
om lange borde fyldt med dejlig mad.
Og “boyserne” gi’r luft for deres mening
om hver en bold, der fluks i gulvet sad.
Nu travle damer kommer ind med flasker,
blot lyden får en støvsky til at fly
ud af halsen på hver mand.
Som en ørken uden vand
har de følt sig- snart i lange ti minutter.
Så alt er klart, og ingenting der mangler-
ihvertfald SNAPSEN aldrig bliver glemt.
Med kniv og gaffel og med glas man skramler,
og snart i “boysens” øjne bli’r der tændt
et li’som andet lys, og på hans pande
små dråber perler frem, han får det varmt.
Nu bli’r slipset taget væk,
flippen får sit første knæk
skønt vi kun er nået frem til 20.30.
En time længere fremme de begynder
at la’ sig af musikken lokke frem
på dansegulvet- nogle af dem synger
og giver deres viv et lille klem.
Vitalitet og charme om dem bølger,
og i ens øren hviskes nogle ord:
Når i nat vi kommer hjem,
kan du rigtig tro min ven,
skal jeg pusle dig og putte- hele natten.
Man tænker lad os se, hvordan det slutter,
når henad klokken to vi kommer hjem.
Da sikkert kun bli’r en af os der putter,
og det bli’r mig, der putter dig i seng.
Men endnu festes der i gryd og gammen,
der grines, danses, sludres hist og her.
Men som klokken hastigt går,
og de flere øller får,
takt og tone, trit og retning bliver mindre.
Når hjem man når, han smider sig i “kassen”
kun fem minutter, så han styrter ud.
og jager ho’det halvvejs ned i “dasset”,
mens lydene om kvalme bringer bud.
Man finder frem en spand, som man placerer
ved sengen for at spare denne fyr
for at ta’ den lange vej-
ofte har det hævnet sig,
så han kun er nået halvvejs hen til døren.
Nu må vi sangen slutte, og vi håber,
at det vil glæde vores kære mænd,
når nu i samlet flok vi kvinder råber
et højt HURRA, der kun skal gælde dem.
Vi lover jer med hånd og mund og hjerte,
at vi vil støtte jer på vejen hjem.
Vi vil putte jer i seng,
finde pilleglasset frem
til de “TØMMERMÆND” der gæster jer i morgen.