Melodi: Katinka Katinka
TIL MIN ELSKEDE HUSTRU
Min XX, min XX, luk vinduet op,
nu vil jeg spendere en vise.
Riv klæderne rask af din yndige krop
og løft så din lille chemise.
Først synger jeg for dig en halvsjofel sang,
så prøver vi fjedrene endnu en gang.
Du gi’r mig din sang, og jeg gi’r dig min stang,
så der er en smal sag at dele.
Jeg elsker dig, når du er lystig og kvik,
jeg elsker dit frejdige væsen,
Jeg elsker dig højst når du sender dét blik,
der giver dig rynker om næsen.
Jeg elsker dit lyse og duftende hår,
jeg elsker de syndige tanker, du får
Men højest jeg elsker de buttede lår
og den dér du har midt imellem.
Jeg kyssed’ din mund med en brændene tørst,
dengang da du spidsede “trynen”.
Jeg husker bestemt, at vi knaldede først,
vi tog den på tværs over dynen.
Du rev og du bed, og du gjorde mig skør,
du flåed’ min ryg med lakerede klø’r.
Så fik du den bagfra med har og med slør,
og så blev der pletter på lagnet.
Min dejlige “skrubbe”, luk øjnene i
og spred dine små pusselanker.
Så får du heftige skrald, du kan li’
mens hygsomt vi ligger og banker.
Først slukker vi lyset, så si’r du, jeg må
så løfter jeg dynen, så springer jeg på.
Så si’r jeg: “lad falde, hvad ej der kan stå”,
og så falder farmand til patten.
Hvis jeg sku’ dø først, når det kommer så vidt
så må du min “tap” amputere.
Tag straks “moppedrengen” og sæt den i sprit,
der vil den sig pænt præsentere.
Så glem blot, hvor ofte den har været din,
og lad den blot stå til almindelig grin.
Sig bare: “Her står han, det lir’lige svin”.
Vær hilset, du gamle “rumsterstang”.
-YY (med ført hånd)