Melodi: Marken er mejet
Tøj kan jo bruges til mangt og
meget, det kan tages af og på
og det kan gemmes væk.
Tøj kan være købt eller lånt
eller lejet, husk at lånt og
lejet tøj skal afleveres igen.
“Tøj har gang på gang udløst
digtertrang, for det har jo
stoffet i sig til en lille sang”.
Først gik man uden, og så fik man
lidt på, det var lidt, men det
var godt og navnlig godt fordelt.
Da man fik lidt på, da fik man
det midt på, figenbladet var det
første tegn på snerperi.
“Dette figenblad gjorden pigen
glad, for det skjulte, det der
skiller dreng og pige ad”.
Bladende faldt af og blev afløst
af klæder, lændeklæde denne glæde
har vi ikke her.
Så ku’ der ellers bli’ stemning
til stede, men allig’vel nej
allig’vel det er ikke værd.
“Så fik mændende vand ved
tænderne, hel’re persianerpels on
persiennerne”.
Konger i fløjl det gav altid
ballede, for det fik jo fattig
folk de store skatter af.
Kostbare kjoler i guld og brokade,
det fik Dronning Hedevig og Kong
Valdemar Atterdag.
“Men Hr. Atterdag tog det atter
af, det var faktisk det hans kone
fik en datter af”.
Blomster og blade og panser og
plade, lændeklud og kongefløjl,
ja hvad er mode nu, drenge med
langt hår og piger der er flade,
dreng og pige, boys and girls,
sammenkogt ragu,
“Hvem er hvad og hvad, tidens
modeblad, cowboybukser er for
alle fælles figenblad”.
Tyve år frem det er kun
bagateller, men da ser det hele
noget anderledes ud.
Han kommer hjem, hun har stegt
frikadeller, fiskefrikadeller,
men så si’r han til sin brud.
“Nej vor her’ bevar’s ikke
fiskefars, tag din nye rumdragt
på, så spiser vi på mars”.