Melodi: Højt for træets grønne top
Træet med den grønne top
kalder jeg en gave,
for det har jeg gravet op
i Botanisk Have.
Læg nu smukt din hånd i min,
den er møgbeskidt – dit svin.
Nu skal træet tændes,
og så skal det brændes.
Se børnlil´- det går jo net,
lystig dans og trampen,
alle har vi drukket tæt,
og har blus på lampen.
Bedstefar er skidefuld,
så – nu faldt han s´gu omkuld.
Læg ham ud på gangen,
mens vi synger sangen.
Det er sparejul i år,
ikke den vi kender,
det bli´r risengrød i får,
ingen stegte ænder.
Også gaverne er små,
og det vil i snart forstå,
når i ser de sager,
som jeg har på lager.
Musse, hun haringen ro,
før hun får sin pakke
med de brugte hjemmesko,
tabt på Valby Bakke.
Hun har fundet sig en ven,
og er nu gravid igen,
venter ham med længsel,
mens han er i fængsel.
Denne blyant, brugt, men god
får min svoger Madsen.
Nylig han sit job forlod,
for han stjal af kassen.
Dog, det rager ham en fjer,
konen træker, tjener mer´
fra sit vante stade
her i Istedgade.
Lille Oda ønsker sig
vist en Barbie dukke,
men desværre den har jeg
ikke kunnet hugge,
men jeg fandt en sprællemand
i vor nabos skraldespand,
den skal Oda have
som sin julegave.
Onkel har den gren så kær
hvor en flaske hænger,
hvergang han den kommer nær,
vil han ikke længer´.
Onkel – kendt for fylderi
tror at der er snaps der i
til at fugte ganen.
(Det er vand fra hanen).
Børn, nu er jeg blevet træt,
mine ben er stive.
Moder er i køkkenet,
og der kan hun blive.
Hun har ønsket sig en ring,
men hun får s´gu ingenting.
Julen varer længe,
koster mange penge.