Der kommer en dag i alles liv, hvor man skal holde sin første tale.
Personligt mener jeg ikke, den dag burde være kommet for mig endnu, men da alle vel forventer at jeg holder en, må jeg hellere prøve.
Men jeg må bede jer om at være lidt overbærende med mig, da det jo er første gang og jeg føler mig langt fra parat.
Jeg gør det lige lidt kort:
Jeg vil gerne takke min mor og far for at have skabt mig, givet mig oplevelser og en god opvækst.
Så vil jeg gerne takke familie og venner for altid at være der for mig.
Og sidst men ikke mindst alle gæsterne idag for at ville komme til min konfirmation og være en del af mine minder når jeg engang om mange år vil tænke tilbage på dette som “længe siden”.
Tusind tak for alle gaverne, de søde ord i både sange og taler og alles tilstedeværelse. TAK!
Men nu er det vist også tid til et SKÅL, har jeg ret…?