Takketale

Print Friendly, PDF & Email

Kære alle sammen.

Det er helt og aldeles ufortjent, at jeg i dag er gjort til genstand for så meget hyldest. Men når alt kommer til alt, har jeg jo hverken begået noget særligt eller på anden måde gjort mig bemærket (syntes jeg selv) ud over at have inviteret jer til min fødselsdagsfest.
I aner ikke hvor det glæder mig at I ville komme og fejre denne dag sammen med mig.
Derfor føler jeg ekstra stor lyst til at sige et par ord. Jeg ved det er risikabelt; men jeg vover nu alligevel det ene øje.

Lad mig støtte mig til en gammel filosof, der siger:
”Al munterhed er visere end visdom”
Dette siger meget rammende om os alle sammen, hvor vi er samlet i muntert lag.

Forleden dag, da jeg gik og nussede derhjemme slog det mig at mænd egentlig på mange måder ligner huse.
Der findes:
– store huse
– små huse
– fikse huse
– klodsede huse
det fik mig til at se hvor jeg er ― og det var svært, især fordi ikke alle er enig med mig i min analyse om mig selv. Jeg er:
– genert
– stille og rolig
– har en gribende tolvmodighed
– er ikke distræt
– har en glimrende hukommelse
– er genial
– er sporty
– er høj, slank og smuk
– har sans for skønheder (se bare på alle vores piger)
– og ellers er det op til jer, at supplerer med yderligere superlativer.

Som I kan se er det yderst svært at putte mig ind i et af nævnte huse, for i virkelighed burde jeg kun kundes sammenlignes med et slot.
Hvorfor hedder det ellers:
My home its my karcel?

Efter min overbevisning er der mange ting at glæder sig over. Det kan være stort som småt.
Nu er alt jo ikke et problem, måske bare en opgave der skal løses.
Det kan også være en stor glæde og fornøjelse.
Lad mig bare nævne nogle i flæng.
– At have en dejlig familie i form af 3 dejlige drenge Morten og Kenneth og ikke mindst Oliver. Den største lykke er helt afgjort at kunne være både farfar og farmor på en og samme tid, og få lov til at passe Oliver så meget som jeg gør, det er bare ubeskriveligt. Vi kan bare ikke undvære hinanden.

– En søster og svoger (Britt og Alex), der altid er utrolig hjælpsom.

– Logebrødre som noget helt specielt, uanset om man er fadder eller bare en broder. Oplevelserne og venskabet og ikke mindst fællesskabet er i enestående.

– Campinglivet på Reersø er mit andet jeg, det er min oase. Det skyldes ikke mindst dejlige naboer og altid hjælpsomme hænder uanset om hjælpen er på Reersø eller i Valby

– Vask og polering af campingvogn

– Rejsning og nedtagning af telt.

– Løsning af Pc-problemer.

– Opbevaring af div. ting i henholdsvis Løve og Mørkøv

– Ændring af køkken.

– Og så alt det andet.
o Lån af trailer
o Langeland sammenkomster
o Pigegruppe/Vejlby sammenkomster

Ja ― det synes måske ikke af så meget.
Men hos mig fylder det meget.
Det er dejligt at kunne se tilbage på dejlige minder og fælles oplevelser.
Det er dejligt at vide hvor man kan få hjælp, som jeg er ganske ubeskrivelig taknemlig for.
Efter min mening er der så uendelig mange ting at glæde si over i det daglige, at tiden overhovedet ikke slår til. Det at være pensionist er lig med, at der ikke er timer nok i døgnet.

– Der er en masse rare mennesker at besøge,
– Der er en dejlig natur, især på Reersø jeg endnu ikke har set
– Der er mange dejlige bøger jeg ikke har fået læst
– Og så det at kunne give slip på alt sammen glemme tid og sted og slentre langs stranden med fiskestangen.
Hvor er jeg dog et privilegeret menneske der kan alt det. Det er væsentligste er så blot, om jeg i tide får øje på dem.

Denne tale skal jo ende og set i klogskabens klare skær må jeg konstaterer at jeg har et harmonisk familieliv, at jeg er sund og rask og rørig; ja så det er vel lige før jeg har fundet paradiset på jorden.
Under disse omstændigheder har jeg kun grund til at være at glad menneske ― og det er jeg.
Dette skyldes bl.a. jer kære familie og dejlige venner. I gør det sjovt pga. jeres gode humør.

Jeg håber, at får lov til at fortsætte denne tilværelse i lang tid endnu. Som jeg sagde i går slipper i ikke så let, jeg snupper nemlig 60 år endnu. Samme med Jer er det en fornøjelse.

Tak for alle Jeres pæne ord og sangene og for Jeres gaver og ikke mindst Jeres dejlige måde at være på.

Se også

Du er nu konfirmert Melodi:  Det hammer hammer fedt Du er nu konfirmer’t, og jeg har fabriker’t, dig en lille sang, den er nu godt i gang, du mange gaver høster, kære
Sølvgormen til sølvbrud... Digt i anledning af vores sølvbryllup d 24-11-2004 Kære Bente en tale sku du ha, og den så lang som gæsterne ku ta´ Men det er vel
Gået forkert ? Rekvister: Iht. tekst Sværhedsgrad: 3 Til en fest (bare en fest, ikke bryllup eller sådan noget) med spisning, rejste en af gæsterne sig op under forretten og
Den 40-årige kvindes fig... Melodi:  Jeg er havren Rekvisitter: Hvid engangskedeldragt i stor størrelse, farvede balloner, nål. …………. I anledning af Vibses 40-års fødselsdag (Vibse tager kedeldragten på og vi puster balloner
Tak til alle Først vil jeg gerne sige tak til alle jer, der er kommet til min fest. Jeg er glad for at se så mange her i dag. Det
Bordet er pyntet Melodi:  Marken er mejet Ved XX 80 års dag Bordet står pyntet, og festen den gælder, vores kære fødselar – som runder 80 i dag, derfor vi synger
dyrelyde Rekvister: papir, snor, tus, bind for øjnene. Sværhedsgrad: 3 Man udvælger 5 herrer og 5 damer (eller flere), der alle får bind for øjnene. Arrangøren af legen
Marias takkesang Melodi:  I en kælder sort som kul 1. Tænk engang at jeg i dag nu er konfirmeret. Sidder her i muntert lag mellem jer placeret. Jeg nu takker
tak til mor og far Melodi:  Der bor en bager TAK TIL MOR OG FAR Mel: Der bor en bager…………. Mens her ved bordet vi sidder Så bliver sangen fra mig udleveret For
Til lillebror fra søster Kære Martin Jeg ved ikke om du forventet søster ville holde en tale. Men nu har jeg banket på glasset og der er ingen vej tilbage Nej

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *