Melodi: Nyboders pris
Trende kugler på det grønne klæde
får os til at glemme tidens jag;
tankefuldt vi nyder spillets glæde,
regner baller ud i ro og mag.
Køen bli’r et sværd i vore hænder,
spændt vi stirrer, hver gang vi har stødt,
er der chance for, det virk,lig ender
med, at vi har lavet – ægte rødt-?!
Den erfarne spiller sjældent fejler,
“Kikser” er for ham en parodi;
hans beregning gælder de fem kegler,
hvor den røde helst skal gå forbi.
Støt og roligt støder han til kuglen,
Sjældent hænder det, at hans spil er dødt,
overlegent siger han til “Uglen”,
“Det er det! man kalder – ægte rødt!”
Men for nybegynderen kan det hænde,
at han næsten skaber ragnarok!
Selv en “Direktør” han nemt kan brænde,
og så kalder han det lutter “Brok”.
Ballen flyver ofte ned på gulvet,
med et stille smil han bliver mødt;
alt for tit den røde går i hullet -,
det er svært at lave – ægte rødt!
Har.man een gang hørt den lyd fra ballen,
når den røde klinker mod en hvid,
reagerer man ved spillets kalden
og er lydig slave hver en tid!
Lad kun storm og lyn og torden brage,
– sådan spiller er vist ikke født,
som på grund af vejret ej vil drage
til sin klub og lave – ægte rødt!